torsdag den 11. april 2013

Så længe man har sit gode humør

Humor er livsnødvendigt for mig.

Latter og godt humør er næring for min sjæl.

Hvis du ikke allerede kender den nye serie af satireprogrammer der sendes på DR2 i øjeblikket burde du næsten kigge lidt med.

Europamestrene på DR2
Du kan se programserien lige her på DR's hjemmeside, god fornøjelse :)

mandag den 8. april 2013

Laster... Ak ja, de kære laster

Jeg har mange laster.

Som i rigtigt mange.

Nogle er ok og må gerne blive.
Andre: Not so much

Denne må gerne forsvinde ligeså hurtigt som den kom.



Mage til kunstigt E-nummer befængt sukkerstads skal man lede længe efter!
Men åh hvor de dog ligger godt i min søde tand.

Har du lyst til at fortælle lidt om dine laster?

Mon jeg er den eneste?

Der er supersoft garn på mine pinde i skrivende stund.

Jeg er vild med farverne, spillet i garnet.

Det færdige strik bliver blødt og let efter vask, og blot endnu mere efter flere vaske.

MEN! Når jeg strikker med garnet er jeg langt fra begejstret. Garnet glider ikke på mine pinde. Det er ligesom at garnets fibre "hænger" fast i hinanden og gør det mere end almindeligt svært at strikke jævnt og ubesværet.

Det er anden gang jeg strikker i dette garn og det er anden gang at jeg har denne oplevelse.

Jeg har hørt garnet rost til skyerne alle steder igennem flere år, er jeg den eneste der har denne oplevelse?
I så fald, har I nogle tips til at lette strikningen?

God og smuk solskinsdag til os allesammen ønsker jeg!

lørdag den 6. april 2013

Stribevis af striber

Det er hvad der er på mine pinde i skrivende stund.

130 masker på pind 3.25 rundt og rundt og rundt.

Tilpas simpelt til TV-strik og snik-snak og samtidigt en lille bitte smule opmærksomhedskrævende da der skiftes farve for hver 3. pind.

Jeg har hentet inspiration her.


Jeg strikker i det skønne Super Soft fra Helle Holst.


God dag til os allesammen!

onsdag den 3. april 2013

Av min arm

For et par dage siden postede jeg et indlæg hvori jeg fortalte om min nært forestående nye tattovering.

Den er nu blevet en realitet!

Her kan I se min arm med en stencil på (en stencil er en form for farveoverføring som den endelige tattovering tegnes ud fra)



Her kan I se hvor langt vi kom efter tre (!) timer på briksen med nålen i armen. Værket er endnu ikke færdigt, men energien slap op og jeg måtte stoppe mens legen var god og kroppen nogenlunde ok.



Man kan svagt ane den gamle tattovering som skal dækkes af den nye. De felter skal fyldes ud med sort farve. Der skal ligeledes fyldes farve i andre felter hist og pist for at skabe balance i det færdige værk.

Jeg har bestilt en tid til færdiggørelse om små tre uger og jeg glæder mig allerede, den bliver SÅ flot!

Jeg glæder mig også til såret begynder at hele, lige nu føles min arm som en kæmpestor hudafskrabning.

mandag den 1. april 2013

Tattoveringens ædle kunst

I dag skal jeg pryde min krop med endnu et par blækstreger.

Det bliver min niende tattovering.

Jeg skal have dækket en over ti år gammel tattovering, som jeg ikke har været glad for længe.

Jeg glæder mig til at få ny pynt men mest af alt glæder jeg mig til, at sige farvel til den gamle. Sige pænt farvel til en periode i mit liv som mildest talt var et følelsesmæssigt kaos af dimensioner. Det er ikke helt utænkeligt at den afsked kan blive ganske følelsesladet. Det tager jeg gerne med.

Jeg glæder mig!

Har I nogle tattoveringer?

Jeg ønsker os allesammen en smuk dag <3