Der er supersoft garn på mine pinde i skrivende stund.
Jeg er vild med farverne, spillet i garnet.
Det færdige strik bliver blødt og let efter vask, og blot endnu mere efter flere vaske.
MEN! Når jeg strikker med garnet er jeg langt fra begejstret. Garnet glider ikke på mine pinde. Det er ligesom at garnets fibre "hænger" fast i hinanden og gør det mere end almindeligt svært at strikke jævnt og ubesværet.
Det er anden gang jeg strikker i dette garn og det er anden gang at jeg har denne oplevelse.
Jeg har hørt garnet rost til skyerne alle steder igennem flere år, er jeg den eneste der har denne oplevelse?
I så fald, har I nogle tips til at lette strikningen?
God og smuk solskinsdag til os allesammen ønsker jeg!