søndag den 30. juni 2013

Tid til forandring

Jeg rykker ligesom mange af jer andre også til Bloglovin
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/5530631/?claim=wg5qdek2cjy">Follow my blog with Bloglovin</a>

lørdag den 8. juni 2013

Babyhæklet

-er titlen på et lille hæfte jeg har hæklet et babysæt ud fra.

En af mine hjerteveninder er for nyligt blevet mor til den smukkeste lille søn.

Jeg har frembragt mange ting til det lille ny vidunder, alle er blevet taget imod med kyshånd, stor beundring og taknemmelighed.

Her er et lille udpluk af sagerne:

Hæklet sæt i 100% bomuld, jeg synes selv at sættet er intet mindre end ret nuttet.

Fine smækbukser.

Luffer og djævlehue i blød merinould.

Cardigan str. nyfødt strikket i strømpegarn med 50% bomuld.

Det hæklede barnevognstæppe i ren alpaka bestående af flerfarvede firkanter glemte jeg desværre at tage et billede af inden det blev overbragt. Jeg har modtaget et billede af det i brug, det gør mig varm om hjertet at vide at mine nørklerier bringer glæde og kommer til gavn.

Der er stor sandsynlighed for, at Junior kommer til at bande hjemmestrik langt væk ligeså snart han kan mestre sproget :)

onsdag den 29. maj 2013

Lykkens pamfilius

-det er da mig!

Jeg var så ualmindeligt heldig at vinde et gavekort til Elisabeths skønne webshop Selvstrik.dk i en give away her i blogland.

Hvilken lykke!

Der er rigtigt mange rigtigt lækre garner i Elisabeths shop og nogle ret luksuriøse af slagsen også.

Mit valg faldt på et smukt håndfarvet lacegarn som jeg allerede har store planer for, nu skal Ravelry bare lige tjekkes godt og grundigt igennem før jeg træffer det endelige valg og slår masker op. Garnet hedder Artisan Merino Lace, er der nogen af jer der har prøvet at strikke i det garn?
Søreme om ikke Elisabeth, det søde væsen, smed et ekstra nøgle garn med i min pakke som ren bonus. Et nøgle af det labre Pima Bomuld i en enormt smuk orange/koral farve. Det er det lækreste bomuld jeg nogensinde har haft i mine hænder, det er en klar vinder fremover.


Jeg vil rende igen, jeg kan høre at mine strikkepinde og mit nye garn kalder på mig :)

torsdag den 9. maj 2013

Få en skøn og farverig bog foræret!

Ja det lyder jo næsten for godt til at være sandt ikk'?

Men det er det altså ikke, du kan vinde bogen hos Nørkletøserne.


Jeg krydser alt hvad krydses kan og håber at bogen lander i min turban for den er godt nok læksi :)

torsdag den 2. maj 2013

I dag flyver jeg til Berlin.

Jeg får følgeskab af min hjerteveninde, hendes kæreste og deres dejlige datter på 2½ år.

Der basker sommerfugle i min mave.

Det er yderst sjældent jeg rejser. Min økonomi rækker ikke til den slags udskejelser og jeg er egentlig heller ikke så vild med at bevæge mig udenfor mine trygge rammer.

Men jeg glæder mig!

Jeg fylder år på mandag og runder et ualmindelig skarpt hjørne. 

Det har jeg det virkelig ikke særligt godt med. Det har jeg ikke haft siden jeg fyldte 27 år.

Mon ikke det bliver lettere når jeg ikke har dansk grund under mine fødder?

Det tror jeg!

På mandag siger jeg farvel til et årti i mit liv og siger hej til et nyt.

Det bliver både godt og sorgmodigt, mest godt håber jeg.

Eventyret venter, vi ses på den anden side.



torsdag den 11. april 2013

Så længe man har sit gode humør

Humor er livsnødvendigt for mig.

Latter og godt humør er næring for min sjæl.

Hvis du ikke allerede kender den nye serie af satireprogrammer der sendes på DR2 i øjeblikket burde du næsten kigge lidt med.

Europamestrene på DR2
Du kan se programserien lige her på DR's hjemmeside, god fornøjelse :)

mandag den 8. april 2013

Laster... Ak ja, de kære laster

Jeg har mange laster.

Som i rigtigt mange.

Nogle er ok og må gerne blive.
Andre: Not so much

Denne må gerne forsvinde ligeså hurtigt som den kom.



Mage til kunstigt E-nummer befængt sukkerstads skal man lede længe efter!
Men åh hvor de dog ligger godt i min søde tand.

Har du lyst til at fortælle lidt om dine laster?

Mon jeg er den eneste?

Der er supersoft garn på mine pinde i skrivende stund.

Jeg er vild med farverne, spillet i garnet.

Det færdige strik bliver blødt og let efter vask, og blot endnu mere efter flere vaske.

MEN! Når jeg strikker med garnet er jeg langt fra begejstret. Garnet glider ikke på mine pinde. Det er ligesom at garnets fibre "hænger" fast i hinanden og gør det mere end almindeligt svært at strikke jævnt og ubesværet.

Det er anden gang jeg strikker i dette garn og det er anden gang at jeg har denne oplevelse.

Jeg har hørt garnet rost til skyerne alle steder igennem flere år, er jeg den eneste der har denne oplevelse?
I så fald, har I nogle tips til at lette strikningen?

God og smuk solskinsdag til os allesammen ønsker jeg!

lørdag den 6. april 2013

Stribevis af striber

Det er hvad der er på mine pinde i skrivende stund.

130 masker på pind 3.25 rundt og rundt og rundt.

Tilpas simpelt til TV-strik og snik-snak og samtidigt en lille bitte smule opmærksomhedskrævende da der skiftes farve for hver 3. pind.

Jeg har hentet inspiration her.


Jeg strikker i det skønne Super Soft fra Helle Holst.


God dag til os allesammen!

onsdag den 3. april 2013

Av min arm

For et par dage siden postede jeg et indlæg hvori jeg fortalte om min nært forestående nye tattovering.

Den er nu blevet en realitet!

Her kan I se min arm med en stencil på (en stencil er en form for farveoverføring som den endelige tattovering tegnes ud fra)



Her kan I se hvor langt vi kom efter tre (!) timer på briksen med nålen i armen. Værket er endnu ikke færdigt, men energien slap op og jeg måtte stoppe mens legen var god og kroppen nogenlunde ok.



Man kan svagt ane den gamle tattovering som skal dækkes af den nye. De felter skal fyldes ud med sort farve. Der skal ligeledes fyldes farve i andre felter hist og pist for at skabe balance i det færdige værk.

Jeg har bestilt en tid til færdiggørelse om små tre uger og jeg glæder mig allerede, den bliver SÅ flot!

Jeg glæder mig også til såret begynder at hele, lige nu føles min arm som en kæmpestor hudafskrabning.

mandag den 1. april 2013

Tattoveringens ædle kunst

I dag skal jeg pryde min krop med endnu et par blækstreger.

Det bliver min niende tattovering.

Jeg skal have dækket en over ti år gammel tattovering, som jeg ikke har været glad for længe.

Jeg glæder mig til at få ny pynt men mest af alt glæder jeg mig til, at sige farvel til den gamle. Sige pænt farvel til en periode i mit liv som mildest talt var et følelsesmæssigt kaos af dimensioner. Det er ikke helt utænkeligt at den afsked kan blive ganske følelsesladet. Det tager jeg gerne med.

Jeg glæder mig!

Har I nogle tattoveringer?

Jeg ønsker os allesammen en smuk dag <3

tirsdag den 26. marts 2013

Det dufter da lidt af forår

Jeg længes!
-efter forår!

Det gør vi vel alle, nu har vinteren varet længe nok.

Sne er smukt, sne er blidt og sne knirker så dejligt.
-men sne i Marts er malplaceret.

Min altan her på tredie er en lukket en af slagsen, der dog kan gøres åben med et snuptag. Jeg har fyldt et par krukker med løgvækster engang i efteråret og grundet min ualmindeligt dårlige hukommelse er jeg ikke helt klar over hvad det egentlig er der gemmer sig i muldet.

Det er ganske bevidst at jeg har drønet emballage i skralderen, jeg holder nemlig så meget af små overraskelser.

Fordi temperaturen altid er et par grader højere på min altan end i fri natur har mine vækster det dejligt lunt hvilket giver dem et heftigt forspring. Tulipanerne har jeg allerede vist jer et billede af, jeg kan næsten se dem gro med det blotte øje. (Næsten!)

Men se så lige her!

Den mest yndige lille blå Scilla hilser mig velkommen, hvor er den smuk!

Scilla i selskab med Sankt Hans Urt


Jeg ønsker os allesammen en smuk, mild og solfyldt tirsdag

tirsdag den 12. marts 2013

Ej altså!

Kæden er jo hoppet helt af for mig.

Sikke stille der dog blev her i min lille krog, jeg glemte vidst helt at jeg har den.

Blog-legen med bogstaver er for længst et overstået kapitel, jeg nåede desværre ikke rigtigt at komme igang.

Mine strikkepinde ligger stille og mit garn samler støv, min strikkemojo er vidst blevet helt væk.

Sikke dog en rædelighed.

Mine havehandsker er der derimod ikke skyggen af støv i nærheden af, jeg slikker alle de solstråler i mig jeg overhovedet kan fange fra min altan her på tredje. Jeg glæder mig sådan til at det rigtigt bliver forår.

Jeg kigger snart ind igen, indtil da ønsker jeg alt godt.
-hvis der da er nogen der stadig hænger på :)

En  krukke med de smukkeste tulipaner pryder min altan, de har det dejligt lunt og er derfor så tidligt på færde

onsdag den 30. januar 2013

Glemsomhed

Jeg har hukommelse som en si!
Det er ingen hemmelighed, og der er ej stor nyhedsværdi i det udsagn.

Men men men, jeg har ikke glemt at give jer opskriften og fremgangsmåden på mine filtede ballerinasutsko.

Kommer tid, kommer råd som man siger. :)

Jeg vender tilbage med instrukser og indtil da må I have det rart og smile bredt. :)

lørdag den 26. januar 2013

Psst...

Jeg vil bare lige fortælle jer, at den turkise cardigan med hulmønster er færdig.

Jeg mangler blot at hæfte ender, vælge samt sy knapper i og give den en kærlig svømmetur i vaskedyret.

Den er blevet SÅ god!

Jeg glæder mig til at vise den frem.

God weekend til jer allesammen!

mandag den 14. januar 2013

Balletdanser

-bliver jeg nok aldrig. Men derfor kan man jo godt have et par ballerina-sutsko ikk' :)


De er da yndige!

Hvis der er interesse for det, vil jeg gerne give en vejledning til hvordan jeg har båret mig ad.

torsdag den 10. januar 2013

Grokraft

Nu begynder det her, at ligne noget.

Der er kommet liv i min blog.

Tusinde tak til jer som kigger forbi, kommenterer og følger med. 

Det glæder mig meget!

mandag den 7. januar 2013

Forårsblomster

Det er nødvendigt med et lille håndarbejde der er nemt at have med sig på farten, og hvor man liiige kan nørkle lidt hvis der skulle blive en ledig stund.

-og de arbejder jeg har gang i for tiden er ikke egnede til den slags.

Derfor har jeg set mig nødsaget til, at påbegynde et nyt projekt. Lad os ikke tale om alle de andre mange UFOs der ligger i kukkelurer i min strikkekurv vel :)

Jeg hækler små blomster til dette smukke sjal.


Opskriften er fra Hendes Verden og du kan finde den lige her

Jeg vil forsøge at lave sjalet udelukkende af rester, det burde kunne lade sig gøre, udvalget er i hvert fald bredt :)

Hvad er dit bedste bud til at komme af med garnrester?

søndag den 6. januar 2013

Blød og syrlig

-er hvad min hjemmestrikkede sofapude er.

Min yndlingsfarve af dem alle er hidsig og syrlig limegrøn. Det har det været i mange år efterhånden. I nogle perioder nedtoner jeg farven, andre gange får den lov til at folde sig ud. Farven går igen i min garderobe og i min bolig. For den er altså bare smuk og sprød.

Jeg har strikket mig et sofapudebetræk i en syrlig limegrøn der matcher min uldplaid, der bor fast på sofaens armlæn, perfekt i farven. Jeg har ventet på, at falde over det helt rigtige garn i den helt rigtige farve længe. -og søreme om ikke jeg faldt over det i min lokale SuperBest på bud til blot ti danske gode kroner pr. nøgle. Garnet er en lækker blanding af uld og alpaka.

Puden forfra

Puden bagfra
Mønstret er lige ud af landevejen. Slå masker op så det færdige strik måler 50 cm. i bredden og så bare derudaf med snoninger. Jeg har strikket en lang rektangel som jeg har foldet om puden og syet sammen til sidst. Puden er lukket med knapper, så betrækket kan tages af og vaskes.

Sofa og pude klar til indtagelse
Jeg vil ønske os allesammen en skøn søndag!
Min bliver tilbragt i sofaen med benene oppe, varm the på kanden, god film i flimmerkassen og strikketøjet indenfor rækkevidde :)

lørdag den 5. januar 2013

Fremgang

Jeg strikker på livet løs på den smukke turkis cardigan.

Der er så meget godt i TV for tiden, det giver så meget god strikketid. :)

Det første ærme er tæt på færdigt

God weekend!

torsdag den 3. januar 2013

Mit første mysterium

Jeg har ofte set nogle af mine medstrikkere her i blogland melde sig til strikke-mysterier.

Nu har jeg selv kastet mig ud i et af slagsen og da jeg holder meget af at strikke strømper, var det ikke svært at beslutte hvilket mysterium jeg skulle give mig i kast med.


Jeg er også på Ravelry og det er her jeg har fundet mønstret. Måske du stadig kan nå, at være med hvis du har lyst. Opskriften finder du her :)

Første clue som blev frigivet den første dag i det nye år er allerede strikket og nu venter jeg spændt på det næste, det er overraskende sjovt at strikke noget man ikke rigtigt ved hvordan ender ud. Jeg tror at jeg har fat i den lange ende, da jeg strikker begge strømper på én gang. -jeg håber at jeg ikke skal lide af den berømte "second-sock-syndrome" sygdom i dette tilfælde. Nogle gange kan det nemlig godt knibe lidt med, at få sok nummer to af pindende :)

Strikker du også mysterier?